28. februar 2023

Velkommen til den 20. udgave af DHL Stafetten i Odense

Odense, 28. februar 2023

Jubilæumsår med overraskelser 
Meget er sket siden den første DHL Stafet i Odense blev afholdt for 20 år siden. Dengang stillede 635 løbere til start på Engen, og siden hen har stafetten haft vokseværk. Der forventes op mod 18.000 deltagere til årets jubilæumsløb, som afholdes den 22. - 24. august på Engen. 
 
Vi har flere spændende overraskelser og forbedringer klar til årets deltagere. Grillteltet flytter længere ned på Engen, der er bestilt flere toiletvogne og i år opstilles et telt, så deltagerne i ro og fred kan skifte tøj før eller efter løbet” udtaler løbsleder Michael Nielsen, og fortsætter “og vi har flere overraskelser i ærmet og ser frem til 3 fantastiske dage på Engen.” 
 
Stor fokus på bæredygtighed 
Det vigtige arbejde med at gøre DHL Stafetten mere bæredygtig fortsætter i 2023. I samarbejde med Poul Schou A/S, etableres tre bemandede miljøstationer på arealet ved Engen således, at affaldet kan blive sorteret bedst muligt.
I forvejen er der i madkasserne kun bionedbrydeligt materiale i form af bestik, servietter og tallerkener. 

To unikke ruter venter deltagerne
Stafetten har start og mål på Engen i Fruens Bøge og der løbes på skov- og cykelstierne i området, og rundt om Skovsøen. Løberuten vil igen i år komme gennem Odense ZOO. Det bliver en unik oplevelse for deltagerne, men måske også for dyrene.
Walkruten vil gå op gennem Hunderup Skov, og afslutningen bliver en smuk oplevelse ind gennem Den Fynske Landsby inden turen går mod Engen igen. 
 
Løbsleder Michael Nielsen udtaler: 
I forvejen er DHL Stafetten i Odense kendt for at have de smukkeste ruter, og med det spændende samarbejde med Odense ZOO og Den Fynske Landsby, så er de ikke bare smukke, men også helt unikke”. 
 
Pris for deltagelse 
Hvad enten du vælger at tilmelde hold til 5 km walk eller 5x5 km stafetløb, er prisen kr. 875,00. For dette beløb får hvert hold en kuvert med 5 startnumre, en depeche og en lækker madkasse. 
 
Link til tilmelding: 
https://www.sportstiming.dk/event/11265 


Af Michael Nielsen 25. august 2026
Vores gode fotograf, René Dyhr, var på pletten alle fire dage og har samlet disse fantastiske billeder. Nyd dem Mandag den 17. august Tirsdag den 18. august Onsdag den 19. august Torsdag den 20. august
Af Sara Kjær 10. august 2026
🎪Telt- og bordplanen er nu online!🏃‍♀️🏃‍♂️ Glæder I jer til DHL Stafetten Odense? Det gør vi også! ❤️💛 Nu kan I finde telt- og bordplanen på vores hjemmeside, så I allerede nu kan se, hvor jeres virksomhed har base på dagen. 👉 Find planen her Vi glæder os til at byde jer velkommen til nogle fantastiske dage fyldt med løb, fællesskab og god stemning! 🎉
Af Sara Kjær 4. august 2026
🍷 Dit valg! I hver kuvert med startnumrene finder du dine Vouchers Brug dine 5 vouchers på 5 fadøl/sodavand 🍺🥤  ELLER Byt alle 5 vouchers til 1 flaske vin fra Unovino 🍾 Vælg mellem: 🍷 Eventorosso – Fyldig og balanceret rødvin med bløde tanniner og god struktur. Smag af mørke bær, tørret frugt samt et strejf af vanilje og ristede nødder. Silkeblød og harmonisk afslutning. 🥂 Grauerburgunder – Velafbalanceret tysk hvidvin fra Bretz i Rheinhessen. En vin af høj kvalitet med en flot balance, der vil få hvidvinsnyderen til at smile. Vi ses i baren! 💛
Flere nyheder