4. august 2026

Øl, vand eller vin

🍷 Dit valg! 


I hver kuvert med startnumrene finder du dine Vouchers


Brug dine 5 vouchers på 5 fadøl/sodavand 🍺🥤 


ELLER 


Byt alle 5 vouchers til 1 flaske vin fra Unovino 🍾 


Vælg mellem: 

🍷 Eventorosso – Fyldig og balanceret rødvin med bløde tanniner og god struktur. Smag af mørke bær, tørret frugt samt et strejf af vanilje og ristede nødder. Silkeblød og harmonisk afslutning. 


🥂 Grauerburgunder – Velafbalanceret tysk hvidvin fra Bretz i Rheinhessen. En vin af høj kvalitet med en flot balance, der vil få hvidvinsnyderen til at smile.


Vi ses i baren! 💛


Af Michael Nielsen 3. august 2026
Pressemeddelelse Odense, 3. august 2026 Over 22.000 stiller til start ved DHL Stafetten på Engen Interessen for DHL Stafetten i Odense er større end nogensinde. Når den 23. udgave af motionsfesten afvikles over fire dage den 17.-20. august med start og mål på Engen i Fruens Bøge, har hele 22.000 deltagere allerede tilmeldt sig – og tilmeldingen er fortsat åben. Omkring halvdelen af deltagerne stiller op i den klassiske stafet, hvor fem holdkammerater hver løber en 5 kilometer lang etape med depechen, som bl.a. går gennem Odense ZOO. Den anden halvdel har valgt den populære walk-rute, som blandt andet går gennem de naturskønne omgivelser ved Den Fynske Landsby. "Vi har mærket en enorm interesse fra virksomhederne allerede fra årets begyndelse. Det er fantastisk, at så mange igen vælger at være en del af DHL Stafetten. Deltagerne kommer fra hele Fyn, men vi ser også virksomheder fra både Østjylland og Vestsjælland, som tager turen til Odense for at opleve de smukke ruter og den helt særlige stemning på Engen," siger løbsleder Michael Nielsen. Skolestafetten giver en aktiv start på skoleåret Torsdag formiddag afholdes Skolestafetten, som er et gratis tilbud til alle 4.-7. klasser på Fyn. Formålet er at give eleverne en aktiv og social start på skoleåret, hvor de kan mødes på tværs af skoler, klasser og årgange. Skolestafetten er for alle – uanset om man elsker at løbe eller foretrækker en hyggelig gåtur med sine klassekammerater. Der er plads til 1.200 børn, og allerede nu har mere end 1.050 elever tilmeldt sig. Læs mere om Skolestafetten på https://odenseatletik.dk/skole-stafetten2/ . Tilmelding er åben frem til den 15. august. DHL Stafetten er blevet en folkefest DHL Stafetten har udviklet sig markant gennem årene. Hvor arrangementet tidligere primært tiltrak aktive løbere, blev walk-kategorien introduceret for 14 år siden. Siden 2017 har de gående haft deres egen rute – et tilbud, der er blevet særdeles populært. "I dag er deltagerne næsten ligeligt fordelt mellem løbere og gående. De første stafethold sendes af sted fra Engen klokken 17.30, mens walk-deltagerne starter fra Sejerskovvej klokken 18.15. Det giver et godt flow på ruterne og skaber en fantastisk stemning, hvor løbere og gående skiftes til at heppe på hinanden," siger Michael Nielsen. Den særlige kombination af motion, fællesskab og hyggeligt samvær har gjort DHL Stafetten til en af Fyns største og mest populære motionsbegivenheder. Læs mere på www.dhlstafetten-odense.dk . Yderligere oplysninger Michael Nielsen Løbsleder, Odense Atletik & Løb E-mail: Michael@ogf.dk Telefon: 29 25 18 80
Af Michael Nielsen 23. juli 2026
Status på ledige telte, grill & VIP den 23. juli VIP Mandag – 3 ledige borde Tirsdag – udsolgt Onsdag – udsolgt Torsdag – 4 ledige borde Grilltelt Mandag – ledige pladser Tirsdag – udsolgt Onsdag – udsolgt Torsdag - ledige pladser Telte Mandag – ledige borde Tirsdag – ledige borde Onsdag – ledige borde bag løberuten Torsdag - ledige borde i grillteltet Kontakt mig på michael@ogf.dk eller tlf. 2925 1880 hvis du vil reservere plads.
Af Michael Nielsen 23. juli 2026
Odense, 23. juli 2026 Odense Atletik & Løb arrangerer DHL Stafetten Odense, den 17. – 20. august 2026. Vi har lavet lidt forbedringer på ruten, som betyder at Walk-ruten, som starter på Sejerskovvej, vil passere flg. veje: Læssøegade, Chr. Richardts Vej, Hunderupvej inden walkerne går ind gennem Hunderupskoven. Ruten kan ses HER Disse veje, samt veje der støder op til disse, vil være lukket for trafik i tidsrummet kl. 17.30 - ca. 19.00 alle fire dage. Hjemmeværnet og egne vejvisere vil være placeret ved alle veje. Sejerskovvej vil være lukket for al trafik kl. 17.00 - ca. 19.30 Skovalléen vil være lukket for al trafik kl. 17.00 - 21.00 Dette arrangement vil kunne ses og høres I jeres område, men vi gør opmærksom på, at vi har politiets tilladelse, og gør hvad vi kan for at mindske generne. Tak for jeres forståelse.
Flere nyheder